Vinderne - Arsarnerit Inuusuttai Young Northern Lights 2018

Nuuk Center 6.december fra kl.10-15 Igen i år afholdt Fonden for Entreprenørskab Kaalaallit Nunaat entreprenørskabskonkurrencen Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights.

Vindere på dagen:

 

Videregående Uddannelser

Fra Niuernermik Ilinniarfik – Akademi Uddannelse, IT-ledelse og Teknologi vandt eleverne med idéen om en:

”Ingerla App” – En trafik-app lidt a la GoMore, som er bindeleddet mellem dig og din næste kørsel. Bedre for miljøet, da færre har brug for bil og man kan møde nogle nye mennesker.

Præmien er en tur til Danmark ved Mesterskaberne i Rigsfællesskabet i foråret 2019.

 

Ungdomsuddannelser

Fra Niuernermik Ilinniarfik – vandt

Idé: At formidle grønlandske kultur i et sansekulturcenter.

Præmien er en tur til Danmark ved Mesterskaberne i Rigsfællesskabet i foråret 2019.

 

Grundskolerne – 8. klasse

Fra Qinnguata Atuarfia – vandt. En delt første plads mellem to hold.

Idéer: Den ene idé er madspildsapp til bekæmpelse af madspild og den anden idé en mobiltelefon af genanvendelige materialer.

Præmien er en tur til Danmark ved Mesterskaberne i Rigsfællesskabet i foråret 2019 for begge de to vindende hold.

 

4. – 5. klasser

Fra Kangillinguit atuarfiat – vandt.

Idé: Et initiativ til at hjælpe hjemløse.

Præmien er en tur i biografen for hele klassen.


 

Hvad er Arsarnerit Inuusuttai Young Northern Lights?

Arsarnerit Inuusuttai, Young Northern Light er en idékonkurrence for elever og studerende i Grønland. Rammen for dagen er de idéer, som elever og studerende har arbejdet med gennem efteråret. Til Young Northern Lights får de mulighed for at få kvalificeret feedback på idéen og samtidig konkurrerer deltagerne om flotte præmier.

 

Det er en idékonkurrence, hvor der er opsat nogle krav til, hvad eleverne og de studerende bedømmes på. De bliver bl.a. vurderet på idéhøjde, værdiskabelse og realisering.

 

Hvad kan man vinde?

ALLE præmier og vinder-idéer offentliggøres kort efter eventet inkl. fotos.

Ungdomsuddannelserne: Vinder rejse til Danmark og deltagelse i Company Programme - Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab som nu er omdøbt til Mesterskaberne for Rigsfællesskabet, da der i 2019 kommer deltage fra både Færøerne og Grønland.

 

Hvordan foregår det?

Hvert team står ved et bord, hvor de præsentere deres idé mundtligt for en dommer. Det har de 4 min. til, og så får de ca. 4-5 min. feedback og samtale med dommeren. Et dommerbesøg er i alt ca. 10 min. Dommeren udfylder et pointskema for hvert team, som bruges til den endelige pointstilling.

Vi regner med, at hvert team kan få to dommerbesøg på dagen. Efter bedømmelsesrunden er slut, lægger vi pointene sammen og finder de samlede vindere på hvert niveau.

 

Hvor mange?

Der er tilmeldt ca. 30 hold og ca.100 børn og unge fra grundskoler til videregående uddannelser får feedback fra dommere fra erhvervslivet.

 

Baggrundsinfo

Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat arbejder for at fremme entreprenørskab fra ABC til Ph.d. og vil med vedtagelse af næste års finanslov kunne fortsætte arbejdet med at drive regionalkontor i Grønland for at sikre, at innovation i højere grad integreres som tema i uddannelserne.

Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat vil i 2019 kunne fortsætte med;

  • Udvikling og oversættelse af undervisningsmaterialer indenfor innovation og entreprenørskab i og om Grønland.
  • Gennemførelse af efteruddannelsen for lærere og undervisere med indsats for også Nord- og Sydgrønland
  • Gennemførelse af årets iværksætterfinale Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights, hvor vinderne deltager i finaler for Rigsfællesskabet i Danmark
  • Mikrolegater udbydes i 2019 til iværksætterstuderende
  • Udvikle og styrke organisationen i hele landet med lokale og nationale netværk indenfor både uddannelser og erhvervsliv
  • Styrke Grønland som iværksætternation

 

 

 

 

FFE KN på alle skoler i Nuuk, Kangerlussuaq, Maniitsoq og Sisimiut

Et eksempel på en aktivitet for FFE KN i år er lokalfinalen på Qinnguata Atuarfia i Kangerlussauq, hvor elever deltog i Projekt Edision. Lærer på Qinnguata Atuarfia Morten Flø Pallesen, der modtog efteruddannelsen i September fortæller om hans oplevelser:

”Eleverne har gennem forløbet taget et voksende ejerskab for netop deres projekt og den problemstilling som betyder noget for dem. Det har udmøntet sig i en lærerig proces, hvor jeg som lærer virkelig oplever, at det er elevernes egne projekter de nu skal fremvise. Vi ser utrolig meget frem til at elever kan deltage i den nationale finale i Nuuk"

 

Kort om Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat

Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat (FFE KN) startede i 2017 med efteruddannelse, regionsleder og kontor. I 2018 fik FFE KN den første bestyrelse med topledere fra det grønlandske erhvervsliv og uddannelsessystem. Der er i 2018 afholdt 3 efteruddannelseskurser og 100 undervisere fra Kangerlussuaq, Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk har nu modtaget entreprenørskabs undervisning fra både grundskole til videregående uddannelser. Der er oprettet fag på universitetet og hold i folkeskoler ligesom der er afholdt flere events og innnovations workshop med forskellige temaer. Igen i år afholdes årets iværksætterfinale ”Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights” hvor børn og unge konkurrerer om årets bedste idé også som en del af Projekt Edison og Company Programme. Dette foregår den 6.december i Nuuk Center, og der flyves takket være Air Greenland elever ind fra Kangerlussuaq, ligesom de 3 vinderhold får en tur til Entreprenørskabsmesterskaberne i Rigsfællesskabet, der foregår næste år i Danmark